Prøvetilmelding
Kursister på de afsluttende moduler på Sprog- og Integrationscenteret tilmeldes prøverne i samråd med deres lærer.
Det er muligt at deltage i prøverne uden forudgående undervisning, mod betaling. Privatister tilmelder sig på skolens kontor senest ved tilmeldingsfristens udløb. Prøverne annonceres i ugeaviserne på Lolland-Falster.
Interesserede kan hele året tilmelde sig til den førstkommende prøve. Når fristen nærmer sig vil Sprog- og Integrationscenteret kontakte de tilmeldte og høre om man stadig ønsker at deltage i prøven.
På Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter kan du tage følgende prøver:
- Prøve i dansk 1 (PD1) afslutter danskuddannelse 1 efter modul 6
- Prøve i dansk 2 (PD2) afslutter danskuddannelse 2 efter modul 6
- Prøve i dansk 3 (PD3) afslutter danskuddannelse 3 efter modul 5
Ud over de tre sprogprøver afholdes også
- Indfødsretsprøven
- Medborgerskabsprøven
Studieprøven (SP) afslutter danskuddannelse 3 efter modul 6
Der er desværre ikke altid kursister nok til at etablere studieforberedende undervisning på Guldborgsund Sprog- og Integrationscenter. Derfor har vi ikke pt. ministeriets tilladelse til at afholde Studieprøven. Den nærmeste prøveafholdende skole er i Roskilde.
Alle prøver er statsautoriserede og udarbejdet af Ministeriet for Børn oigh Undervisning.
Prøverne afholdes to gange om året - i maj/juni og i november/december.
Prøvedatoer fastsættes af Ministeriet. Se de aktuelle datoer her.


